Hvad laver vi så...?

....Vi leger. Vi tumler. Vi hygger.🙃

I Nadhjas private pasningsordning tager vi det, som det kommer. Vi er meget nuet, lærer i nuet. Hvis vi har en plan om at vi skal en tur ud i naturen og kigge på snegle, men vi ikke når længere væk end til vandpytten forenden af indkørslen. Så er det det den vandpyt vi lærer noget af den dag...

Vi leger læring ind, og det vi ikke når den ene dag, kommer vi til en anden dag...

Vi leger i sandkassen - sandet er  blødt, varmt OG køligt om sommeren. Men det er hårdt og stift om vinteren. Det er bedst at bygge slotte og borge i  når det er fugtigt, men bedst at si når det er helt tørt...  Sand er noget sjovt noget.

Vi leger i vandpytter - vand kan man få til at snurre rundt, man kan få det til at sprøjte OP i mit hår, men også NED i min gummistøvle... Vand er noget sjovt noget.

Derudover skal vi også huske at; danse, lave "danse-fjolle-gymnastik", slå kolbøtter, hoppe, spille bold, synge, lege med duftesansen, lege med smags-sanserne, lave puslespil, læse bøger, bage boller, se en tegnefilm når regnen rusker ude, køre på cykler og motorcykler, tegne med kridt, bygge med klodser og så bare ligge og høre græsset gro...

Vi bruger naturen, bliver beskidte, våde og kolde - så husk en garderobe der kan tåle det... 😀

Det skal være hyggeligt og rart for jeres barn at komme hos mig, vi leger dagen lang. Det er min overbevisning at børn, især denne aldersgruppe, lærer mest og bedst når de er trygge og er i et hyggeligt miljø. Når barnet leger udvikles og styrkes  bla. barnets kreativitet, fantasi, , fin og grovmotorik, sprog, indlevelsen, rumfornemmelse - ude som inde.  Og alt dette lærer de mens vi leger... WOW! 🤪

Derudover skal jeres barn lærer at tage tøj af og på, lærer at kravle og gå, komme op og ned af stolene, holde på koppen, spise med gaffel,  gå pænt ude i trafikken. Og så skal jeres barn lærer at være væk fra mor og far.

Det er en hård arbejdsdag for jeres barn, derfor HYGGER og LEGER, vi meget i løbet af dagen.

Og man lære bedst i et trygt - og hyggeligt -  arbejdsmiljø....🙂